Hovedpunkterne!
Lokallisten ønsker at drive Varde Kommune på en anden måde. Vi ønsker mere selvbestemmelse i de enkelte byer, og vi vil give byerne deres egen økonomi. For Lokallisten er det vigtigt, at der skabes en bedre balance mellem land og by, og derfor skal midlerne fordeles ligeligt.
Lokallisten foretrækker altid varme hænder fremfor kolde mursten, og der er råd til en værdig omsorg for alle i Varde kommune
En hel kommune
Vi ønsker et byrådsflertal baseret på det brede samarbejde hen over midten.
Varde er kommunens største by og en af Danmarks ældste købstæder – og den er vigtig. Men den er ikke vigtigere end de andre byer i kommunen. Den skal derfor styrkes og udvikles på lige fod med de andre byer og naturligvis med respekt for byens særlige historie.
Vi ønsker med andre ord at skabe udvikling i hele kommunen gennem en decentralisering af midlerne – ligeligt, rimeligt og fornuftigt. Velfungerende lokalsamfund med daginstitutioner, skoler, plejehjem og borgernær service giver tilfredse og glade borgere. Det er forudsætningen for at fastholde og forøge befolkningstilvæksten i hele kommunen og medvirker til, at boligernes værdi og omsættelighed fastholdes og forøges.
Lokal udvikling kræver lokal indflydelse. Vi ved, at der sidder ildsjæle rundt omkring i kommunen, og dem ønsker vi at bakke op om. Vi stoler på, at de vil det bedste for deres by og dermed det bedste for Varde Kommune. Vi vil derfor give dem penge til deres arbejde og derigennem skabe en meget tættere dialog mellem borgere og kommune. Vi forestiller os en model, hvor man tildeler den enkelte by (lokalsamfund) f.eks. kr. 1.000 – 3.000, - pr. indbygger. I en by som Oksbøl vil det betyde, at f.eks. nærdemokratiet årligt vil have 2.9 millioner at arbejde med (ved kr. 1.000, -). Vi tror på, at det vil styrke den lokale udvikling og igen skabe fulde huse på generalforsamlingerne.
Det er vigtigt at understrege, at Lokallisten har et princip, der går forud for investeringer i udvikling. ”Jeg holder af hverdagen” skrev Dan Turèll, og det gør vi også i Lokallisten. Udvikling er godt, men trygheden i hverdagen er vigtigere. Lokallisten ønsker derfor at vende den måde, hvorpå Varde Kommune budgetterer. Vi vil budgettere kerneværdier først dvs. ældreområdet, skoler, børn, handicappede m.v. Når det er på plads, så ser vi, hvor mange penge, der er til udvikling, herunder hvor mange penge der, efter en fastlagt fordelingsnøgle, kan fordeles til de enkelte byer.
Sådan får vi en hel kommune!
Ny økonomisk driftsmodel
En stor del af Lokallistens plan for en ny økonomisk model handler om gennemsigtighed. Det skal være tydeligt for enhver, hvad ting koster. Varde Kommune budgetterer og bogfører i et specielt program, som er fastlagt af staten. Det giver problemer, når man som borger ønsker at vide, hvor meget tingene koster. Der er brug for, at udgifterne fremlægges i deres rette sammenhæng således, at vi alle får et bedre billede af, hvad de reelle udgifter er indenfor et givet område.
Gennemsigtighed handler også om, at specielle ekstra bloktilskud anvendes til deres oprindelig formål f.eks. ældre. Kan pengene af praktiske grunde ikke anvendes på ældreområdet, så er det en sag for byrådet, der må tage stilling til, hvor de anvendes. Kassetænkning er bandlyst.
Daginstitutioner, skoler, specialskole og plejehjem skal have egen ledelse med ansvar overfor en brugervalgt bestyrelse. Vi tror på at denne ledelsesform kan bidrage til en bedre økonomi. Kommunen har alene tilsynspligten. Driftsbudgettet til daginstitutioner, skoler og plejehjem skal svare til gennemsnittet for kommunen i forhold til antal børn, elever, beboere og brugere. Lokallisten går altså ind for en ensartet tildelingsmodel, og det betyder, at prisen for en elev i f.eks. Nørre Nebel og i Varde skal være den samme.
Lokallisten ønsker en folkeskole, der er rummelig – men inklusion skal ske med større omtanke, og der skal følge ressourcer med – således at alle elever bliver tilgodeset, og fagligheden ikke lider skade.
Lokallisten ønsker en forenkling af diverse tilskud, og vi bakker op om ideen om 90% tilskud til halleje under forudsætning af at der indføres en effektiv simpel kontrol. Dermed fjernes en masse administration. Grundlæggende skal meget gøres mere enkelt. Vi ønsker at fastsætte fælles enkle regler for tilskud til fritidsaktiviteter, således at alle foreninger, klubber og brugere er ligestillet. Ens regler for alle – ejendomsvurderinger, beskatningssatser, tilskud til foreninger, klublokaler mv
Varde Kommune skal ikke deltage i økonomiske engagementer, der ikke tjener hele kommunen. Man må altså til stadighed vurdere, om et kommunalt tilskud til et arrangement også kan tildeles andre steder i kommunen.
Varde Kommune skal til stadighed forvalte midlerne efter gældende regler og altid have borgerne i centrum.
Skoler og daginstitutioner
Som udgangspunkt ønsker vi at bevare de nuværende daginstitutioner og skoler. I tæt samarbejde med lokalsamfundet, medarbejdere og skolebestyrelser vil vi udvikle vores daginstitutioner og folkeskoler, så de forsat passer ind i lokalområdet og er et aktiv for området. Vi ønsker ingen filialskoler eller institutioner med fællesledelse. Vi ønsker mere frihed og ansvar til de enkelte institutioner og bestyrelser.
Vi ønsker en tildelingsmodel, der tager afsæt i lokalsamfundet. Klassestørrelser og sammensætninger besluttes af skolens leder og bestyrelsen, og ikke af forvaltningen eller byrådet
Skoleledere og skolelærere er fagligt kompetente, og formår de at samarbejde med forældrene, så har vi et team, der bedre end nogen anden, kan drive og udvikle en folkeskole. Lokallisten mener, at vi skal give skolelederen ledelsesrum og skolelæreren et kreativt rum.
I forhold til vores daginstitutioner, så ligger Lokallisten vægt på fleksible pasningsmuligheder og ser f.eks. gerne et mix af vuggestuer og dagplejere. Kvaliteten og omsorgen i dagplejen og fritidsordningerne skal bevares eller styrkes, så børnene får mulighed for en endnu bedre udvikling. Dette sikres bl.a. gennem en større grad af selvbestemmelse i vuggestuer og børnehaver. Målet skal være, at alle børn tilbydes en plads i nærområdet.
For børn med specielle behov kan nærhedsprincippet fraviges til fordel for det bedste tilbud inden for en rimelig afstand. LokalListen ønsker ikke at samle alle specialelever ét sted. Løsningen for dem er ikke at blive samlet, men at få en hverdag sammen med deres kammerater. Vi mener, at de skal inkluderes, men det kræver, at der følger penge med. Vi vil lytte til de ansatte, sikre fysioterapi og talestøtten i undervisningstiden. Vi vil gøre alt for, at de også får oplevelsen af at være en del af folkeskolen, herunder tildele midler til den nødvendige specialuddannelse af personalet. Der er dog brug for en individuel vurdering, børn er ikke ens.
De unge er vores vigtigste ressource, og de skal vokse op i en kommune, hvor det er tydeligt for dem, at der er plads til fleksibilitet og forskellighed. Hver by i Varde Kommune har sin historie, og derfor skal fritidstilbuddene til de unge også tage udgangspunkt i lokalsamfundet og dermed de unges ønsker og krav. Hvad der er rigtig i Alslev, er måske helt forkert i Ølgod. Vi ønsker at stoppe harmoniseringen og målet om, at alt skal være ens.
Varde Kommune skal være en kommune som lever op til de unges forventninger om omstillingsparathed. Derfor er det vigtigt, at man fortsat lytter til Ungerådet, som er blevet etableret i Varde kommune og inddrager dem i debatten.
Ældreområdet
En tryg alderdom med værdighed og frihed til at vælge. Nemt at sige, men det er, hvad Lokallisten ønsker i praksis. Det er vigtigt, at vi har plejehjem og en hjemmepleje, der er velfungerende, også lokalt. Familier skal ikke sendes fra den ene ende af kommunen til den anden for at besøge deres pårørende. Man skal som udgangspunkt have lov til at leve og blive ældre i egen by.
At blive ældre i egen by kan foregå på flere måder. I eget hjem med den tilhørende nødvendige hjælp, i en ældrebolig placeret bynært eller på et plejehjem i eller tæt på den by, hvor man har levet sit liv. Den 3-trinsmulighed ønsker Lokallisten at have fokus på, og Varde Kommune skal proaktivt kommunikere mulighederne til vores ældre borgere.
Visitationen skal tage udgangspunkt i den enkelte borgers situation, både den fysiske og mentale tilstand. Når en ældre borger ønsker at komme på plejehjem eller har brug for hjælp i eget hjem, så handler det ofte om tryghed eller mangel på samme, også for de pårørende. Vi skal med andre ord ikke kun tage udgangspunkt i borgerens fysiske tilstand.
Vi ønsker i samarbejde med de ansatte at skabe mere varme og nærvær frem for kontrol. Vi vil tage udgangspunkt i den udarbejdede rapport for ældrepleje, der beskriver hvordan kommunen skal løse opgaven.
(Rapporten dækker ældreområdet og derfor er der ikke mere til dette afsnit)
Handicappede
Vi finder det afgørende vigtigt, at kommunen løser sine opgaver i forhold til pleje og omsorg på en måde, der er værdig for såvel brugere som personale og pårørende. Ingen har valgt at være handicappet og ingen har valgt at være pårørende til en handicappet. Taler man med handicappede og deres familier, så hører vi for mange historier om, at man skal kæmpe for sine rettigheder.
Der er brug for et nært samarbejde med brugerne (handicapråddet), deres pårørende og personalet i Varde Kommune. LokalListen lægger op til, at alle tre grupper definerer, hvad der hæmmer en positiv udvikling på området. Det er ikke nogen hemmelighed, at også personalet er presset, og vi ser en stor udskiftning på gruppen af socialrådgivere. Det er vores indtryk, at de ofte føler sig fanget imellem de økonomiske krav fra kommunerne og ønsket om at servicere den handicappede bedst muligt.
Hos Lokallisten vil vi arbejde for relevante tilbud til alle grupper af handicappede. Til de unge og ældre og også de, der har et psykisk handicap. Psykiatriområdet, sindslidende og yngre handicappede er ofte oversete grupper i samfundet. Sammen med personale, brugere og deres pårørende vil vi opprioritere arbejdet for relevante tilbud til disse grupper. Vi vil sikre, at der er mulighed for aflastning for familier med plejekrævende familiemedlemmer, og det ligger os meget på sinde, at handicappede får tilbud om genoptræning for at forbedre deres fysik og livskvalitet, vel og mærke tæt på eget hjem.
Slutteligt vil vi i vores turismearbejde sikre, at der på udvalgte steder er gode adgangsforhold for handicappede. Et rigtig fint eksempel herpå, er ellipsen ved Filsø.
Sygdom og sundhed
Sygemeldte skal udredes inden for 9 måneder i det offentlige system, ellers kan de henvises til det private. Det skal være slut med rigide jobafprøvningsforløb uden sund fornuft. Helbred og rekreation skal vægte tungere end evt. arbejdsevne.
Det er vigtigt, at der er gode overgange fra sygehus til pleje i eget hjem eller på plejehjem m.v. Hvor det er muligt og forsvarligt inddrages ny teknologi til hjælp ved genoptræning. Alle, der har behov, skal tilbydes en god og kvalificeret sundhedshjælp. Genoptræning foregår så tæt på eget hjem som muligt.
Job og beskæftigelse
Vi tror på at alle mennesker kan noget, og vi ønsker ikke at mennesker blot sættes på offentlig ydelse som nogen der intet kan. Vi ønsker at bryde vanetænkningen på området.Beskæftigelsesprojekter skal have til formål at få ledige i fast job.
Iværksættere skal føle sig velkomne i Varde Kommune, og kommunen skal tilbyde al den hjælp, der er mulig, for at få dem godt i gang. Jobcentret skal være motoren, og sikrer et godt set up, så virksomhederne slipper for papirarbejdet og får en ”pakkeløsning”.
Vi vil arbejde for, at kommunen sammen med arbejdsmarkedets parter er aktive medspillere i bestræbelserne på relevante tilbud om voksenundervisning og efteruddannelse med henblik på en opkvalificering af arbejdskraften i kommunen.
Integrationspolitik
Der skal være respekt for kulturelle forskelle. Når det er sagt er det vigtigt at vi ved første møde får et overblik over hvad de flygtninge og indvandrere der kommer, kan / har af uddannelse. Herefter sættes de straks i forbindelse med Jobcentret som anviser en virksomhed hvor de starter op inden for en uges tid.
Vi vil genoprette modtager klasserne således, at børnene får lært mere dansk end de gør i dag hvor de sluses ud i alm. klasser. Det er klart, at dette vil foregå i samarbejde med de professionelle, to-sproglærerne og skolerne der udpeges til at løfte opgaven.
(Vi er i arbejdsgruppen blevet enige om, at dette emne skal tages op i større forum. Vi er meget delte)
Infrastruktur
Lad os for en stund skifte fokus fra nye cykelstier til de allerede eksisterende veje og cykelstier. Rundt omkring i Varde Kommunes mindre byer, er der et udtalt behov for at få kigget på de veje og stier, som vi kører på hver dag. Der mangler ny asfaltslidlag i flere byer, og flere cykelstier kræver en kærlig hånd. Lokallisten mener, at behovsanalysen bør foretages af den enkelte by. De ved om nogen, hvor skoen trykker. Deres prioriterede liste sendes efterfølgende til Varde Kommune, og de kan nu prioritere for hele kommunen.
Når ovenstående indsats er på plads, fortsættes arbejde med at udbygge vejforbindelser, cykelstier samt naturstier i Varde Kommune. Det er meget vigtigt, at der ses på infrastrukturen omkring de enkelte skoler og vejen hertil således, at vores børn trygt kan cykle i skole. Man bør ligeledes analysere børnenes vej til fritidsaktiviteter, så vi også her kan skabe ro i sindet hos børnefamilierne.
Den jyske længdebane og Vestbanen er vigtige dele af den kollektive trafik og skal bibeholdes og udbygges. For at udnytte disse togstrækninger optimalt, vil vi blandt andet arbejde for, at der oprettes et trinbræt i Alslev.
Elever til ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, samt borgere med arbejde uden for kommunen, skal sikres en optimal service i den kollektive trafik. Det er vores indtryk, at store dele af kommunen er udfordret.
Der arbejdes for gode adgangsforhold for handicappede
Kultur og fritid
Vi anerkender det frivillige foreningsliv som et bærende element i tilværelsen. Tænk, hvis livet stoppede, når arbejdsdagen var slut. Kultur- og fritidsområdet er vigtigt for Lokallisten og i særdeleshed det frivillige arbejde. Derfor ønsker vi at styrke den frivillige indsat gennem et højt serviceniveau fra Varde Kommunes side. Dette kan ske gennem administrative forenklinger, som f.eks. 100 procent tilskud til halleje. Et tiltag, som Lokallisten bakker op om.
Det er vigtigt, at vi udbreder og støtter initiativer fra både traditionelle og utraditionelle kulturelle tilbud til børn, unge og voksne, samt initiativer, hvor børn og unge kan inddrages aktivt i fritidslivet i foreninger, fritids- og ungdomsklubber samt ungdomsskoler.
Vi vil inddrage de lokale ildsjæle og deres frivillige arbejde, og støtte op med økonomiske tilskud. Dette vil fremme kulturen til glæde for alle. Vi vil arbejde for at fysiske rammer bliver stillet til rådighed for fritids- og kulturaktiviteter. Det er vigtigt, at der er åbenhed omkring støtten, så vi kan sikre ligelig fordeling i kommunen. Det er vigtigt at kommunen støtter op, hvor der er liv og behov.
Varde Kommune skal have et kulturliv, der henvender sig til alle unge. Ikke alle unge mennesker går til idrætsaktiviteter, derfor skal kulturlivet også råde over tilbud til dem, som har andre interesser, som eksempelvis den store succes med E-sport.
Vi tror på at et aktivt fritids-, idræts- og kulturliv i kommunen understøtter bosætning.
Energipolitik
LokalListen siger JA TAK til grøn omstilling, men den skal gennemføres i respekt for mennesker og natur.
Vindmøller skal i sagens natur stå, hvor der er vind, og det er på havet. En vindmølle producerer i sin levetid dobbelt så meget strøm på havet, og dermed skal der kun produceres halvt så mange vindmøller. Det betyder en markant Co2 besparelse og det er ren sund fornuft. Vindmøllebekendtgørelsen beskytter ikke naboer til kæmpevindmøller, og vi mener ikke, at man skal udsættes for de gener, som vindmøller medfører.
Vi ønsker desuden at udnytte det store potentiale i biogas især fra landbruget, og at satse mere på nye teknologier som solceller og bølgekraft.
Personalepolitik i Varde Kommune
Vi finder at kommunen skal gå forrest som det gode eksempel. Både i forhold til at sikre et godt arbejdsmiljø for medarbejderne, at være nytænkende i forhold til at bevare og forbedre medarbejdernes trivsel, samt at påtage sig sit sociale ansvar over for personer som er marginaliserede i forhold til arbejdsmarkedet. Vi vil sikre medarbejderne en høj grad af tryghed i hverdagen bl.a. ved at forbygge stress og nedslidning.Personalepolitikken skal udvikles i tæt dialog mellem ledelse, medarbejdere og evt. de ansattes faglige organisationer.Lokallisten ønsker at tillid og frihed under ansvar, er nøgleord i personalepolitikken.
Turisme og erhverv
Turisme- og erhvervsfremmeindsatsen er to vidt forskellige ting. Når der arbejdes med erhvervsfremme, er værktøjerne typisk væksthjul, rådgivning omkring opstart eller måske eksport og ikke mindst hjælp til samarbejdet med kommunens teknik- og miljøforvaltning. Lokallisten ønsker at styrke denne indsats igennem et tæt samarbejde med Esbjerg Erhvervsudvikling i rammerne af Business Region Esbjerg. Dermed kan erhvervslivet i Varde kommune trække på ikke kun to erhvervskonsulenter, men hele 7 erhvervskonsulenter med vidt forskellige kompetencer. Det giver god mening.
Turismefremmeindsatsen er ganske anderledes, idet man, foruden førnævnte rådgivning, deltager aktivt i markedsføringen af vores område, men til tider også i markedsføringen af den enkelte turistaktørs virksomhed. Man er dermed tættere på turisterhvervet, og skal være i stand til at reagere hurtigt, hvis der sker ændringer i markedsforholdene. Det kræver en helt særlig organisation.
Lokallisten mener, at vi skal se på, hvorvidt vi har den rigtige organisation til at varetage ovenstående opgave. Arbejdet med turismefremme handler primært om at skabe vækst. Det sker typisk igennem disse tre indsatser:
Vi starter bagfra. Arbejdet med kvalitet og udvikling er meget vigtig. Vi kender alle sammen snakken omkring spisebordet, hvor man fortæller om en særlig ferieoplevelse. Det kan være super flotte og rene strande, men det kan også bare være en særlig indsats fra en medarbejder på en restaurant, der sender turisten hjem med en dejlig oplevelse. I Varde kommune har vi set glimrende eksempler på, hvad arbejdet med kvalitet og udvikling kan medføre. Vi behøver bare nævne Strandhotellet i Blåvand, Tirpitz og Filsø.
Arbejdet med kvalitet og udvikling ligger rigtig fint i en kommune. Det kan dog også foregår i rammerne af Business Region Esbjerg eller Partnerskabet for Vestkystturisme, hvis der er tale om en tværkommunal indsat. Lokallisten ønsker at bevare og udvide denne indsat på en måde, hvor kommunen er helt tæt på.
Når der samarbejdes tværkommunalt omkring turisme, må man ofte gå på kompromis, og det betyder uhensigtsmæssige løsninger. Vi har set alt for mange eksempler på turismeprojekter, der kun er blevet gennemført fordi, der fulgte penge med fra EU eller Regionen. Vi har været vidne til, at man de sidste 7-8 år har arbejdet med begrebet Destination Sydvestjylland, og det kræver altså ikke den store marketingeksamen at kunne forstå, at ingen turister efterspørger Sydvestjylland. Alligevel er der skudt millioner af kroner i kommunikationen af Destinationen. Der sker fordi, at det er politik, der styrer indsatsen, og man har derfor ikke en markedstilgang til arbejdet.
I vores område efterspørges Vesterhavet og Vadehavet, og Lokallisten mener, at ethvert tiltag bør tage afsæt i det, som gæsterne efterspørger. Vi vil derfor arbejde for, at der etableres to kommercielle destinationer, der tager hånd om markedsføringen af disse brands i Danmark og på de internationale markeder. Opgaven kan med fordelvære forankret i et privat selskab, der ejes af erhvervet,og som er fri for kommunal indblanding. Hvis overnatningsstederne bidrager med kr. 7.5,- pr. overnatning, så vil det i vores område betyder en mulig økonomi på mellem 45-90 millioner kroner (afhængig af, hvorvidt aktørerne fra Ringkøbing-Skjern kommune også deltager). Der er ikke tale om en skat, men om et bidrag fra det enkelte overnatningssted – store og små. I praksis betyder det, at man som turist betaler kr. 50,- mere om ugen, og det er vores klare overbevisning, at det ikke skræmmer én eneste turist væk.
Med disse midler etableres en organisation indeholdende en lang række specialister og der etableres en bestyrelse udelukkende med repræsentanter fra turisterhvervet. Opgaven bliver at markedsføre de to destinationer i Danmark og på de internationale markeder. Det er meget vigtigt at styrke de såkaldte co-brands f.eks. Blåvand, Vejers, Henne og Nymindegab. I dag er de samlet under en paraply ved navn Visitwestdenmark, hvilket vi synes er meget uheldigt. Vi misser fuldstændig at bringe begrebet Vesterhavet i spil og endnu værre, så gør vi slet ikke brug af vores mest kendte turistbrand i kommunikationen – nemlig Blåvand. Blåvand, Vejers, Henne og Nymindegab skal spille op til et stærkt Vesterhavsbrand på det danske marked og til brandet Süddänische Nordsee på det tyske marked. Vesterhavsbrandet kunne med fordel drives sammen med turistaktørerne i Ringkøbing-Skjern kommune.Lokallisten ønsker en grundig drøftelse med erhvervet om denne mulighed. Kan erhvervet ser ideen i vores model, så er det bare med at komme i gang.
Varde Kommune, og de øvrige kommuner, skal som nævnt koncentrere sig om kvalitet og udvikling. Det vil sige infrastruktur, skiltning, toiletter og decideret udviklingsprojekter. Dermed mener Lokallisten også, at Business Region Esbjerg, når det kommer til turisme, skal koncentrere sig om et effektivt plansamarbejde med fokus på udvikling og kvalitet. Markedskommunikationen overlades til turisterhvervet forankret i et kommercielt selskab ejet af erhvervet.
“Hvis vi gør, hvad vi altid har gjort, så får vi, hvad vi altid har fået”
(Hele afsnittet om erhverv og turisme ønskes diskuteret. Der er meget stor forskel på indhold i de forskellige versioner af valgprogram.)
Hjemmeplejen
Det ligger i tiden, at vi hver især har nok i os selv. De individuelle præstationer tæller oftest mere end evnen til og værdien af at
samarbejde. Vi er blevet et JEG samfund i stedet for et VI samfund. Fællesskabet og fællesskabsfølelsen er under opløsning, netop fordi den individuelle præstation valideres højere. Der er ikke længere prestige i at “høre til”, men i højere grad at pleje sine personlige interesser. Dette gælder også i samarbejde, som i dag nærmest opleves ikke-eksisterende, hvilket i sidste ende vil udmønte en konsekvens hos borgeren. Der opleves en tendens til flugt fra primærsektoren, specielt fra faggrupper som SOSU hjælperne og SOSU assistenterne, der ellers via deres uddannelse har fået den ønskede indsigt og viden, der har været så vigtige for dem for at kunne udføre et meningsfuldt og givende arbejde. Begreber som ansvarlighed, ligeværdighed, respekt, indlevelse,
ordentlighed, samarbejde og tværfaglighed, tillid og kontinuitet er alle faglige og flotte ord, som dog med tiden desværre har mistet sin oprindelige essens og betydning, fordi de siver igennem folks bevidsthed uden tanke på, hvad de egentlig betyder og indebærer. Indhold og ægthed er ikke længere vedkommende. Men hvad indebærer disse begreber så egentlig.
Ansvar/Ansvarlighed.
personer.
Respekt.
Tillid
udvikling.
Ligeværdighed.
kommer respekten og ansvaret for et andet menneske også til udtryk.
Ordentlighed.
Indlevelse.
Tværfaglighed.
ansvarsniveauer. Her ligger uddelegeringen med en stor garanti for faglig og personlig udvikling med ansvar, respekt og
ligeværdighed som en naturlig effekt. Et godt arbejdsmiljø, og et sundt og trygt miljø for vore borgere.
Etik.
enten eller.) Samtlige disse begreber ville, hvis de brugtes ærlige og med ægthed være medvirkende til sundere, mere meningsfyldte og ansvars fyldte arbejdsmiljøer for personale og borgere i hjemmeplejen. Vi ser gang på gang ledige jobbeskrivelser med netop disse højt prioriterede værdier. Men virkeligheden opleves ikke altid sådan, når stillingen er blevet besat. Her kan så også konstateres, at begreberne bruges uden sand forståelse.
Uddannelserne.
Uddannelserne inden for social og sundhedsområdet har de sidste 20 år ca gennemgået mange ændringer. Vi taler grupperne fra
husassistenter, hjemmehjælpere, sygehjælpere, plejehjemsassistenter, plejere og nu social og sundhedshjælpere samt social og sundhedsassistenterne. (Sygeplejegruppen fungerer som et selvstændigt organ i hjemmeplejeregi med selvstændig gruppering
samt egen leder mm.) Hvis der skal tales om udviklingen og forbedringen af disse uddannelser de senere år, er det eneste brugbare ord nedgradering. Fra faggrupper, der havde kompetencer og stor faglighed med udsigt til yderligere udvikling og ansvarstagen set ud fra datidens normering og gruppering, opleves nutiden nye faggrupper med mindre og mindre kompetencer og selvtænkende muligheder. SOSU hjælperne har stor set afløst husassistenterne, og groft sagt, så har SOSU assistenterne afløst hjemmehjælperne. Man kan undres over, hvad Social og Sundhedsassistenterne skulle med en autorisation, udover at kunne sige fra, hvis man pålægges at udføre en opgave, man ikke tidligere har haft i hænderne. Hvad er dette værd som medarbejder. Hvad er dette værd i en uddannelse. Og hvor er respekten og anerkendelse af faggrupperne og deres faglighed, når kompetencer og ansvarsområder hele tiden nedjusteres. Det handler vel om at kunne bruge sin uddannelse maximalt, at tilegne sig god selvfølelse og værd i ens arbejde, så er muligheden netop stor og tilgængelig for, at ovennævnte begreber i den grad giver ejerskab.
Faggrupperne er jo brugbare og højt skattede, når der skal løbes hurtigt, hvis sygeplejegruppen ikke kan nå omkring deres arbejdsområder i vagterne. Men i næste vagt er det ikke muligt at udføre samme opgave. Manglende stimulation, mistet motivation og for lavt ansvarsniveau har altid en destruktiv betydning for trivsel oplevelsen. Hele tiden at være afhængig af, at en` faggruppe bestemmer hvad og hvornår, der må udføres en given opgave er ydmygende for ens egen faglighed. Især set i lyset af, at arbejdsområder, der kan uddelegeres kan give større effektivitet og tilfredshed for personalet men i den grad også for borgerne. Det skal helst ikke handle om at få lov, men det skal handle om at bruge ens uddannelse maximalt. Ex. Opstart af medicinsk behandling, det være sig mod eksem, behandling for urinvejsinfektion etc skal altid og kan kun foretages af sygeplejersken. Den herefter videre uddelegering til assistenten skal være til stede, som en skriftlig anvisning. (Det sker desværre, at disse anvisning ikke foreligger, men i så fald opfordres assistenten til at udføre opgaven alligevel. Ugen efter kan der derimod ikke gives tilladelse uden anvisning.) I disse og lignende situationer er borgerens behandling fuldstændig afhængig af, at sygeplejersken har tiden. Alle er vel bekendte med, at når en gruppe tilsiges total magt, så bliver suveræniteten ikke anerkendende og ligeværdig. I alt dette vil borgeren aldrig kunne opleve den gode følelse af at være i centrum, at være tryg, at være respekteret, at mærke andres ansvar eller at have tillid til systemet. Der er mange faglige kvaliteter ude i hjemmeplejen. Lod man dem gøre, hvad de kan og er uddannet til, så ville det være spændende at arbejde i faget, og der ville garanteret ikke ses så stor en flugt fra erhvervet. Ud fra ældre/tidligere uddannelse af fagpersonale, ses markante forringelser i uddannelsen af de faggrupper, der er i daglig kontakt
med borgere på personlig pleje og omsorgs delen. For SOSU hjælpernes vedkommende er det bla ikke længere i kompetencefeltet
Elementære opgaver, der kunne effektivisere tid hos både personale og borgere. Set i lyset af, at sygehjælperuddannelsen med dens mange fagligheder udgik, ville det være oplagt, at SOSU hjælperuddannelsen via uddannelse naturligt kunne overdrages nogle af de mange kompetente færdigheder. For SOSU assistenterne, ses i dag en sygeplejefaglig uddannelse, hvori er indbygget mulighed for uddelegerede opgaver. De uddelegerede opgaver kræver oplæring, desværre er denne oplæring borgerrelateret, hvilket vil sige, at 2 borgere med samme behov ikke kan hjælpes af samme personale, hvis assistenten kun er oplært til opgaven hos den ene. Det kunne være insulingivning, stomipleje mm. Modsat den tidligere Plejehjemsassistent uddannelse, foregik oplæring i sygeplejefaglige opgaver i praktikforløbet, og oplæringen blev efterfølgende praktiseret generel og ikke borgerrelateret. Daværende plejehjemsassistenter havde ud af mange kompetencer, også kompetencen til at oplære daværende sygehjælpere og daværende hjemmehjælpere, med øget ansvar og udvikling til følge. Plejehjems assistenterne havde ingen autorisation, men
kompetencerne til medicindosering, opstart af behandlinger, subcutane og intramuskulære injektioner, og meget meget mere.
I dag løftes SOSU assistent uddannelsen til et niveau, der ikke altid er/opleves realistisk, når de er færdiguddannede. Derfor kan
opfattelsen af kvaliteten af assistenterne, der skal varetage ældreplejen ofte fremstå ikke betryggende. Den kliniske prioritering af medicinlære og medicinadministration er væsentlige nedprioriteret ift tidligere uddannelse. Dette er også en af grundene til, at fordelingen af ansvar og kompetencer rent praktisk er uhensigtsmæssige og resulterer i en gidseltagning af borgerne. Assistenten må ikke røre en finger før sygeplejersken har været omkring. Og kan sygeplejersken ikke finde tiden, kan det ende ud i, at indlæggelse bliver resultatet, netop fordi assistenten ikke anses for at være faglig kompetent. Så hvor er vigtigheden/betydningen af en autorisation.
En opfordring/mulighed kunne være at arbejde på en revision af de 3 niveauer, kompetenceprofilerne, så alle faggrupper kan opleve en oprigtig værdi i arbejdet med vore borgere og personalet værdsættes ud fra en udviklende hierarkisk opdeling i stedet for den nuværende begrænsede. Husk, at i dag kan SOSU hjælpere og assistenter stort set kun udføre det, den ansættende myndighed/kommune giver tilladelse til. Klæd SOSU assistenterne og hjælpere bedre på, så bureaukratiet kan mindskes, og tiden bruges optimalt og mere helhedsorienteret hos borgerne, og til alles tilfredshed. Og lad dem tænke selvstændig og stå til regnskab.
Hjemmeplejen i dag kort skitseret.
Mange, der har mødt hjemmeplejen i egen bolig, husker mest de negative erfaringer. Her et lille udpluk.
har tid til at komme og færdiggøre opgaven, (opstart medicinsk behandling ex mod eksem)
overhovedet nås med hastighedsbegrænsningerne.
Udfra ovenstående er det vel forståeligt nok, at nutidens hjemmepleje giver indtryk af at være ineffektivt med manglende forståelse for de flotte værdier. Det skal dog også nævnes, at der er medarbejdere, der tager fagligt del i og med god ordentlighed tager ansvarsfølelse på sig og på værdig måde evner opgaverne hos vore borgere. Fremtidig model for hjemmeplejen. Er udfordringen for en kommune for stor til at turde lave en model for “egen hjemmepleje”, hvor tilfredsheden som borger og medarbejder vægter mest og giver størst afkast i form af bedre arbejdsmiljø, færre sygedage og faglig udvikling. Skal kommunens egen “hjemmepleje model” absolut ligne andre kommuners, og skal alle kommunens centre og afdelinger absolut være ensartet.
Det er afprøvet før, men det ligger langt tilbage, da plejecentrene havde egen økonomi og dermed også eget ansvar. Kreativiteten blev udfordret, og resulterede i sidste ende i en meningsfuld arbejdsdag for alle involverede. Det satte blus under den enkelte medarbejders ansvarsfølelse ikke blot for centret, men også for samarbejdet faggrupperne imellem samt tilgangen til borgerne. Da kunne faggrupperne selv uddelegere dagens arbejde uden stopur og fastlagte tider for længden af tandbørstning, toiletbesøg og andet, og dette uden mellemledere til at varetage denne funktion.
Decentralisering og ikke ensretning må være fremtidens bud på en ordentlig og værdig hjemmepleje. Hvis de privatejede plejecentre formår at byde ind til dans med kreativitet, tilfredshed og ventelister på både medarbejdere og borgere, og med lovgivningen i hånden, så kan kommunerne vel også. Kunne det ikke være en kommunal stolthed at vise og fortælle, at ved at turde, så kan tingene kan gøres bedre og med så mange positive resultater. Lad os få forskellighederne ind på hvert områdecenter, forskellige ledere og medarbejdere, hvor de dog tilsammen arbejder mod samme mål, at opnå glæde i arbejdet og give fuld social og sundhedsmæssig tilfredshed til borgerne, men ud fra områdecentrenes egen målsætning. Og lad centrene operere i eget felt med de penge, der er tildelt.
Lad faggrupperne blive opgraderet, eller tilbage deleger, så de kan varetage opgaver i “eget Hus” det være sig vagtskema, opgaven som ble konsulenter, opgaven som demenskonsulenter, forflytningsvejleder, supervision, sparring og mm. Antal relevante
sygeplejefaglige stillinger til hvert områdecenter i hver vagt så er ringen sluttet med fuldstændig kapacitet og sundhedsfaglig
opfyldning af krav. Der kan spares lønninger på denne model for tænkningen overlades til de, der bevæger sig i det “Hus”, hvor de
føler tilknytning og har ejerskab i alles interesse og overlevelse. Værdisættet ville uden tvivl se helt anderledes ud. Praktisk. Til den nuværende og eksisterende visitation i eget hjem/ældrecenter, skal vedlægges skriftlig vurdering, der dækker den ældres behov/ønsker inden for rimelige rammer. Det være sig ex indbo. Genkendelsen af, stadig at være i eget hjem er altafgørende hos enhver borger, især hos den demente borger. Der skal oplyses, at en bisidder er obligatorisk. Forudsætningen for visitation kræver en løbende vurdering af den enkeltes aldring og iværksættelse af ændrede tiltag. Dette indebærer naturligvis og principielt, at medarbejdergruppen i videst mulig omfang er den samme hos den enkelte borger. Forestillingen er:
Til hvert områdecenter knyttes
sygeplejeopgaver samt i samarbejde med SoSu hjælperne i området inde og ude.
Værdisæt for hjemmeplejen/Centre i Varde Kommune. Overordnet må værdisættet være, at svage og ældre borgere tilgodeses
maksimalt, så disse personer oplever en værdig, ordentlig og respektfuld tilværelse. Alt ansvar, økonomisk som fagligt mm uddelegeres til hvert områdecenter. Hvert center kan/skal/har ret til, inden for lovens rammer eller efter særlig tilladelse, administrere planlægning, arbejdsgang og fordeling til de enkelte medarbejdergrupper med selvskreven mulighed for udvikling af kompetencer, så enhver medarbejder kan agere ansvarsbevidst i uforudsete situationer. Attraktive vagtplaner samt tilbud om fuldtidsarbejde vil være optimalt. Ud fra en rendyrket helhedspleje kan mange behov og begreber blive opfyldt. Hvis Varde Kommune vil komme i betragtning blandt de allerbedste kommuner i Danmark, er det en nødvendighed, at Kommunen bla kan vise at:
Som alternativt til den her opstillede mulighed om en fantastisk gangbar hjemmepleje, ville det være oplagt, at kommunen også
tilbyder alternative hjemmeplejer f.eks friplejehjem og privat pleje. Mange muligheder resulterer i forskellige valgmuligheder til
forskellige mennesker. Så er ensretningen i den grad perspektiveret. Men fungerer den gængs opfattende Hjemmepleje Model optimalt, så er der måske ikke behov for alternativer.
Formål.
Formålet med disse ændrede tilgange til de kommunale ældrecentre og hjemmepleje er:
Gensidig tillid, respekt, ansvarsfølelse og ærligt tilgang til borgerne er naturlige resultater, når arbejdsgangen omlægges, ex med tildelt borger pleje. (samme medarbejdere hos samme borgere og med helhedspleje. Assistenten kan yde helhedspleje hos den borger, der udover daglig personlig hjælp osv, ex kræver insulin, sårbehandling, medicindosering eller anden sygepleje under given
kompetence/oplæring ) Det giver uvilkårligt bedre gensidighed og forståelse borgerne og medarbejdere imellem. Denne tryghed
afspejles uden tvivl positivt ift de pårørende.
(Det bliver mere attraktivt at arbejde som hjælper/assistent.)
At være ansat i et team/område, hvor egne fagligheder, kompetencer og lysten til at vise omsorg værdsættes højt. (et kald)
Tværfaglighed byder på personlig ansvar, faglig stolthed, personlig udvikling, gensidighed, respekt og anerkendelse. Det resultere i stor personlig tilfredsstillelse. Meget vigtige begreber i et fag som hjemmeplejen. Kvaliteten i hjemmeplejen højnes og effektiviteten styrkes.
Helhedsorienteret pleje hos borgerne nedsætter stressfaktoren og udløser en mere harmonisk arbejdsdag og arbejdsopgaver.
Plejeformen samt fagligheden eliminerer uforudsete situationer og utilsigtede hændelser. Helhedsorienteret pleje giver medarbejdere indflydelse, og arbejdsdagen og arbejdsgangen planlægges af den enkelte medarbejder under ansvar efter gældende overordnede værdisæt.
Ansatte under Centret ude som inde er tildelt borgere og arbejdsområde efter helhedsplejen. Det bør indebære mindre kørsel,
journalføring tilpasses, planlægges og uddelegeres inden for gældendende lov og ud fra Centrets værdisæt. Medarbejderne har
bedre kendskab til hinandens borgere i samme gruppe.Tiden på planlægning og uddelegering bliver minimale.
Større accept, respekt og lyst til samarbejde faggrupperne imellem. Det udløser endda en bedre udnyttelse af medarbejderens stærke og svage sider, og dette giver bedre muligheder for personlig udvikling hos den enkelte medarbejder.
Pleje modellen udløser mindre behov for unødige møder. Kendskab til egen arbejdsdag og opgaver er bevidst hos den enkelte medarbejder. Obligatoriske møder vil uden tvivl være mindre tidskrævende og behovet for møder vil generelt være mindre. Uforudsete problemstillinger vil være for nedadgående.
Selvfølgelig ud fra gældende lovgivning, men med mulighed for at ansøge om tilpasninger, så Varde kommunes hjemmepleje politik harmonerer med kommunens borgersammensætning. Faglig stolthed som følge af uddelegering af arbejdsopgaver
minimerer bureaukratiet, dog uden nedgang i kvaliteten heraf.
Som udgangspunkt vil der i denne model være et mindre fysisk område tilknyttet hvert Centret, hvorfor kørslen vil være minimeret
betragteligt. Der vil måske kun være behov for enkelte biler tilknyttet hvert Center afhængig af Centrets størrelse og område. Samtidig vil der ikke være udsigt til lange distancer og unødig kørselstid. Udnyttelsen af arbejdstiden vil blive bedre.
Større tilfredshed, mere ansvar og ansvarsfølelse, faglig stolthed, anerkendelse, fælles front nedsætter sygefraværet. Det er alles viden.
Økonomisk er en automatisk konsekvens og gevinst i forhold til indførelse af de nævnte tiltag. Sygefraværsstatistikken vil nedbringes betragteligt, vikar budgettet reduceres væsentligt. Pleje modellen afføder så mange positive resultater på rigtig mange områder, at den bør betyde færre indlæggelser og genindlæggelser, faldende medicinbehov og fejlmedicinering.
Børn og Unge
Udsatte børn og unge fra 0 klasse-23 år samt deres familier i Varde Kommune. Man starter i 0 klasse, her oplever skolen, at der er børn, der har andre behov end de fleste. I løbet af skolegangen evalueres løbende, og der konstateres måske yderligere, at nogle elever mistrives og måske endda har udfordringer med tilpasningen.
Visitationen:
Det er umådelig vigtig, at barnet /den unge visiteres hurtigt til det rette tilbud. Men med en mangel på pædagogisk/psykologisk og psykiatrisk viden og erfaring i visitationsudvalget, hvor stolene i dag også er besat af bla folkevalgte politikere, trænger dette til en ordentlig og moralsk gennemgang og opgradering, der fagligt og kompetent tilgodeser barnet/den unge. Ekspertisen, der tidligere var tilgængelig, professionel og brugbar i Varde Kommune er pt ikke til stede, og Ekspertisens opgaver varetages i dag ikke nødvendigvis af faguddannede.
Udlicitering:
Udliciteringen er blevet mindre. Kommunen har trukket de kommunale institutioner tættere på egen organisation og ledelse. Private institutioner i kommunen er antalsmæssigt stærkt reduceret. Venstres partiprogram sælger ellers det modsatte, nemlig, at en institution skal drives som en forretning. Det sker ikke i Varde Kommune. Der centraliseres.
Centralisering:
Centraliseringen placerer nu organisatorisk psykologerne under PPR, hvor de tidligere hørte under de daværende amter. Dvs, at der i dag ikke findes Specialpsykologer i Varde Kommune. De psykologstillinger, der blev postet mange penge i til specialuddannelse er ikke længere en realitet. Ekspertisen til ex børnefaglig undersøgelse, skal derfor tilkøbes udenfor kommunegrænsen. Betydningen eller konsekvenserne af dette bevirker, at ex specialskoler/specialenheder, der har behov for psykolog, skal benytte skolepsykologen. Da skolelederen i dag ikke har mandat til at kontakte psykologen, må det ske gennem PPR, der så henviser. Hvis der ikke findes en hurtigere kommandovej til behovsdækning af udfordringen, bliver sagen let syltet. Er der egen specialpsykolog
tilknyttet specialskoler/enheder vil arbejdsgangen uden diskussion være meget mere effektiv, og resultatet på sigt vil vise en økonomisk besparelse. Der vil være ydet fagligt hjælp i tide, så udfordringen er løst, eller andet er sat i værk. Så vil den/de
behovs trængte og udsatte person/personer ikke skulle udfordres yderligere pga evt ventetid eller det at møde nye fagfolk. Special psykologen skal og kan skabe speciel rummelighed. De kan netop via deres speciale og erfaring se udfordringerne ude- og
oppefra. Egne ansatte psykologer på ex specialskoler er altafgørende for arbejds- og læringsmiljøet. Egne psykologer kan og vil ligeledes være et aktivt redskab for ledelsen til bl.a forståelsen af børnene og deres behov. Og den bedste undervisning og trivsel kan dermed sikres for både elever og ansatte. Supervision skal være obligatorisk. I supervisionen kan personale og psykologer
sammen sikre børnenes trivsel og de ansattes engagement. Kædereaktionen er et stærkt fagligt fællesskab, der uden tvivl medfører øget søgning fra kompetente og vidende personale. Derfor er der behov for yderligere at tilføre økonomiske midler til
området. Centralisering udløser/resulterer endvidere i en “begrænset åbningstid” Det vil sige, at de udsatte grupper og deres familier skal til konsultation, hvor der er afsat tid. Det bevirker, at de her udsatte børn og unge samt deres familier stilles i en situation, hvor de skal evne at reflektere mellem behandlingerne/konsultationerne fordi, der vil være ventetid. For at kunne få udbytte af denne metode, forudsætter det, at de konsulterende( læs: de udsatte børn og unge og deres familier) har en kognitiv
kompetence. Det virker grinagtig, og ikke mindst virker det som manglende faglig indsigt hos myndighederne. Hos de mest udsatte, de svageste, kan der kun skabes forandringer i en tæt og tryg relation med udgangspunkt i praktisk nære opgaver, gennem mentalisering i praktisk fællesskab. Og dette kræver i den grad fagligt, kompetent og menneskeligt personale. (De pædagogiske omsorgspersoner.) Iøvrigt henvises til Vejle modellen, “Det flyvende team” og “De flyvende fugle” i Aalborg. Indberetninger er yderst mangelfulde og til tider urimelige og forkerte, Dette bekræftes da også i Rapporten om foranalyse af sags kvalitet i Specialrådgivningen sep 2020.
Sygefravær:
Øget sygefravær hos ansatte inden for området er en konstatering. Vi må vel spørge os selv om:
Skolegang/skolevægring.
I Varde Kommune bor en del børn og unge, der i dag ikke er tilbudt skolegang og derfor ikke er en del af et skoleliv. En afgørelse der er truffet af kommunen. Andre børn, der af forskellige årsager ikke magter eller overkommer at deltage i skoleundervisning, pålægges efter lovgivningen at møde i skole. I Varde kommune mangler der tilstrækkelig viden til at se og forstå børn. Manglende lyst til skolegang handler ikke altid om vægring.
Folkeskoler:
Det er vigtigt at få sat spot på, at det er kommunen, der bestemmer klassekvotienten og inklusions % samt tildeler antal ekstra timer ( 9 timer i alt pr år uden mulighed for at ansøge om flere) som ekstrabevilling til de udsatte børn i folkeskolen. Det er kommunen, der bestemmer og tildeler timer til pedel- og sekretær arbejdet på de enkelte skoler. Men skulle økonomien skride ex pga et stort antal inkluderede udsatte børn på skolen, så klandres skolelederen og holdes ansvarligt. Det giver overhovedet ingen saglig eller retfærdig mening, at kommunen frasiger sig ansvaret, når konsekvenserne af deres beslutninger viser sig.
Specialskolerne/specialskolen:
Med den ny specialskole, som åbenbart ses som fremtidens skole, ses igen en centralisering, hvor alle specialskoler samles under et tag. 234 elever er i dag bruger af kommunens nuværende specialskoler. En ny central specialskole forpligter. Derfor er det afgørende at sikre tilstrækkelige økonomiske midler. Kan det ske, når det står at læse, at kommunen forventer færre ansatte, dvs ringere normeringer. Er det virkelig en besparelse værd at satse et udsat barns velbefindende nu og her, velvidende at det giver bagslag og bliver dyrere på sigt. Og hvordan kan man mindske angst, rumme traumatisk adfærd, give tryghed og sikre trivsel med færre ansatte til samme antal elever, der alle med hver sin udfordring har behov for gang i specialskole. Samles det hele med hensyntagen til den enkelte elev, så vedkommende ikke udsættes yderligere med fare for udvikling af nye traumer eller diagnoser. Her tænkes bl.a klassernes sammensætning. Derfor er det vigtig med
Men ønskescenariet er dog stadig, at de fleste børn og unge kan forblive i vante omgivelser såsom skole og lokalsamfund. Dette kræver tilførsel af kompetente ressourcer for at kunne give gode og sunde resultater.
Skolegang/skolevægring.
Også i Varde Kommune bor der børn og unge, der ikke er tilbudt skolegang, og derfor ikke er en del af et skoleliv. En afgørelse, der er truffet af Kommunen. At være udenfor et skoleliv kan også være selvbestemt. Andre børn, der af forskellige årsager ikke magter eller overkommer at deltage i skoleundervisning, pålægges efter lovgivningen at møde i skole. På skolerne mangler tilstrækkelig viden til at se og forstå børn. Manglende lyst til skolegang handler ikke altid om vægring, men andre udfordringer ex
Sygefravær:
Øget sygefravær hos ansatte inden for området er en konstatering. Vi må vel spørgeos selv om:
