Børn og unge

Udsatte børn og unge fra 0 klasse-23 år samt deres familier i Varde Kommune.

Man starter i 0 klasse, her oplever skolen, at der er børn, der har andre behov end

de fleste. I løbet af skolegangen evalueres løbende, og der konstateres måske

yderligere, at nogle elever mistrives og måske endda har udfordringert med

tilpasningen.

Visitationen:

Det er umådelig vigtig, at barnet /den unge visiteres hurtigt til det rette tilbud. Men

med en mangel på pædagogisk/psykologisk og psykiatrisk viden og erfaring i

visitationsudvalget, hvor stolene i dag også er besat af bla folkevalgte politikere,

trænger dette til en ordentlig og moralsk gennemgang og opgradering, der fagligt og

kompetent tilgodeser barnet/den unge. Ekspertisen, der tidligere var tilgængelig,

professionel og brugbar i Varde Kommune er pt ikke til stede, og Ekspertisens

opgaver varetages i dag ikke nødvendigvis af faguddannede.

Udlicitering:

Udliciteringen er blevet mindre. Kommunen har trukket de kommunale institutioner

tættere på egen organisation og ledelse. Private institutioner i kommunen er

antalsmæssigt stærkt reduceret. Venstres partiprogram sælger ellers det modsatte,

nemlig, at en institution skal drives som en forretning. Det sker ikke i Varde

Kommune. Der centraliseres.

Centralisering:

Centraliseringen placerer nu organisatorisk psykologerne under PPR, hvor de

tidligere hørte under de daværende amter. Dvs, at der i dag ikke findes

Specialpsykologer i Varde Kommune. De psykologstillinger, der blev postet mange

penge i til specialuddannelse er ikke længere en realitet. Ekspertisen til ex

børnefaglig undersøgelse, skal derfor tilkøbes udenfor kommunegrænsen.

Betydningen eller konsekvenserne af dette bevirker, at ex specialskoler/

specialenheder, der har behov for psykolog, skal benytte skolepsykologen. Da

skolelederen i dag ikke har mandat til at kontakte psykologen, må det ske gennem

PPR, der så henviser. Hvis der ikke findes en hurtigere kommandovej til

behovsdækning af udfordringen, bliver sagen let syltet. Er der egen specialpsykolog

tilknyttet specialskoler/enheder vil arbejdsgangen uden diskussion være meget mere

effektiv, og resultatet på sigt vil vise en økonomisk besparelse. Der vil være ydet

fagligt hjælp i tide, så udfordringen er løst, eller andet er sat i værk. Så vil den/de

behovs trængte og udsatte person/personer ikke skulle udfordres yderligere pga evt

ventetid eller det at møde nye fagfolk. Special psykologen skal og kan skabe speciel

rummelighed. De kan netop via deres speciale og erfaring se udfordringerne ude- og

oppefra. Egne ansatte psykologer på ex specialskoler er altafgørende for arbejds- og

læringsmiljøet. Egne psykologer kan og vil ligeledes være et aktivt redskab for

ledelsen til bl.a forståelsen af børnene og deres behov. Og den bedste undervisning

og trivsel kan dermed sikres for både elever og ansatte.

Supervision skal være obligatorisk. I supervisionen kan personale og psykologer

sammen sikre børnenes trivsel og de ansattes engagement. Kædereaktionen er et

stærkt fagligt fællesskab, der uden tvivl medfører øget søgning fra kompetente og

vidende personale. Derfor er der behov for yderligere at tilføre økonomiske midler til

området.

Centralisering udløser/resulterer endvidere i en “begrænset åbningstid” Det vil sige,

at de udsatte grupper og deres familier skal til konsultation, hvor der er afsat tid. Det

bevirker, at de her udsatte børn og unge samt deres familier stilles i en situation,

hvor de skal evne at reflektere mellem behandlingerne/konsultationerne fordi, der vil

være ventetid. For at kunne få udbytte af denne metode, forudsætter det, at de

konsulterende( læs: de udsatte børn og unge og deres familier) har en kognitiv

kompetence. Det virker grinagtig, og ikke mindst virker det som manglende faglig

indsigt hos myndighederne. Hos de mest udsatte, de svageste, kan der kun skabes

forandringer i en tæt og tryg relation med udgangspunkt i praktisk nære opgaver,

gennem mentalisering i praktisk fællesskab. Og dette kræver i den grad fagligt,

kompetent og menneskeligt personale. (De pædagogiske omsorgspersoner.)

Iøvrigt henvises til Vejle modellen, “Det flyvende team” og “De flyvende fugle” i

Aalborg.

Indberetninger er yderst mangelfulde og til tider urimelige og forkerte, Dette

bekræftes da også i Rapporten om foranalyse af sags kvalitet i Specialrådgivningen

sep 2020.

Sygefravær:

Øget sygefravær hos ansatte inden for området er en konstatering. Vi må vel spørge

os selv om:

øget gennemtræk af personale på diverse nu inkluderede skoler
Ansvarsområder, der fjernes fra de ansatte
Mindre frihed til lederne
rigide regler, der udstikkes fra arbejdsgiver uden tanke for sund fornuft i den

daglig omgang med udsatte børn og unge

Ikke altid hensigtsmæssige eller brugbare pædagogikker i arbejdet med

udsatte børn og unge.

færre praktiske og kærlige hænder
Øget bureaukrati

er nogle af de årsager, der udløser en dårlig arbejdsmiljø, personaleflugt og dermed

dårligere betingelser for de mennesker, der har behov.

Skolegang/skolevægring:

I Varde Kommune bor en del børn og unge, der i dag ikke er tilbudt skolegang og

derfor ikke er en del af et skoleliv. En afgørelse der er truffet af kommunen.

Andre børn, der af forskellige årsager ikke magter eller overkommer at deltage i

skoleundervisning, pålægges efter lovgivningen at møde i skole. I Varde kommune

mangler der tilstrækkelig viden til at se og forstå børn. Manglende lyst til skolegang

handler ikke altid om vægring.

at undgå krav, der af gode grunde ikke kan honoreres pt eller på længere sigt
fejlplacering i klasser uden tanke på diagnose og udfordringer som følge heraf
at der ikke perspektiveres objektivt fagligt på barnet ud fra dets anamnese

Folkeskoler:

Det er vigtigt at få sat spot på, at det er kommunen, der bestemmer

klassekvotienten og inklusions % samt tildeler antal ekstra timer ( 9 timer i alt pr år

uden mulighed for at ansøge om flere) som ekstrabevilling til de udsatte børn i

folkeskolen.

Det er kommunen, der bestemmer og tildeler timer til pedel- og sekretær arbejdet på

de enkelte skoler. Men skulle økonomien skride ex pga et stort antal inkluderede

udsatte børn på skolen, så klandres skolelederen og holdes ansvarligt. Det giver

overhovedet ingen saglig eller retfærdig mening, at kommunen frasiger sig ansvaret,

når konsekvenserne af deres beslutninger viser sig.

Specialskolerne/specialskolen:

Med den ny specialskole, som åbenbart ses som fremtidens skole, ses igen en

centralisering, hvor alle specialskoler samles under et tag. 234 elever er i dag bruger

af kommunens nuværende specialskoler. En ny central specialskole forpligter. Derfor

er det afgørende at sikre tilstrækkelige økonomiske midler. Kan det ske, når det står

at læse, at kommunen forventer færre ansatte, dvs ringere normeringer. Er det

virkelig en besparelse værd at satse et udsat barns velbefindende nu og her,

velvidende at det giver bagslag og bliver dyrere på sigt. Og hvordan kan man

mindske angst, rumme traumatisk adfærd, give tryghed og sikre trivsel med færre

ansatte til samme antal elever, der alle med hver sin udfordring har behov for gang i

specialskole.

Samles det hele med hensyntagen til den enkelte elev, så vedkommende ikke

udsættes yderligere med fare for udvikling af nye traumer eller diagnoser. Her

tænkes bl.a klassernes sammensætning.

Derfor er det vigtig med

Personlige og faglige kompetencer som er absolut nødvendige og afgørende

krav til de ansatte.

Tilknytning af specialpsykolog som selvstændig enhed.
Skolechefens kompetencer højnes, bl.a økonomi.
Et bagland med faglig viden psykologisk såvel som psykiatrisk, så der tilføres

sikker støtte og sparring.

Visitationsudvalg med øje for det udsatte barn og familiens behov og ikke

kassetænkning som normalt.

Sikre, at det er muligt, at den unge kan få en afgangseksamen også på

specialskolen

Bevilling til transport til skolen for at tilgodese den unges trivsel og sociale

kompetencer.

Reduceret skema, så skoledagens længde tilpasses barnets

udfordring/diagnose

Pulje til ekstra støttetimer til senere på året, hvis der bliver behov for det, dvs

en ændring af grænsen på de nuværende 9 timer.

Men ønskescenariet er dog stadig, at de fleste børn og unge kan forblive i vante

omgivelser såsom skole og lokalsamfund. Dette kræver tilførsel af kompetente

ressourcer for at kunne give gode og sunde resultater.

Skolegang/skolevægring:

Også i Varde Kommune bor der børn og unge, der ikke er tilbudt skolegang, og

derfor ikke er en del af et skoleliv. En afgørelse, der er truffet af Kommunen. At være

udenfor et skoleliv kan også være selvbestemt. Andre børn, der af forskellige

årsager ikke magter eller overkommer at deltage i skoleundervisning, pålægges efter

lovgivningen at møde i skole. På skolerne mangler tilstrækkelig viden til at se og

forstå børn. Manglende lyst til skolegang handler ikke altid om vægring, men andre

udfordringer ex

uforudsigelighed
fejlplacering
diagnoser
krav og udfordringer
manglende rummelighed
manglende ressourcer
manglende forståelse for forskelligheder.

Sygefravær:

Øget sygefravær hos ansatte inden for området er en konstatering. Vi må vel spørge

os selv om:

øget gennemtræk af personale på diverse nu inkluderede skoler
Ansvarsområder, der fjernes fra de ansatte
Mindre frihed til lederne
rigide regler, der udstikkes fra arbejdsgiver uden tanke for sund fornuft i den

daglig omgang med udsatte børn og unge

Ikke altid hensigtsmæssige eller brugbare pædagogikker i arbejdet med

udsatte børn og unge.

færre praktiske og kærlige hænder
Øget bureaukrati

er nogle af de årsager, der udløser en dårlig arbejdsmiljø, personaleflugt og dermed

dårligere betingelser for de mennesker, der har behov.

Skolegang/skolevægring:

I Varde Kommune bor en del børn og unge, der i dag ikke er tilbudt skolegang og

derfor ikke er en del af et skoleliv. En afgørelse der er truffet af kommunen.

Andre børn, der af forskellige årsager ikke magter eller overkommer at deltage i

skoleundervisning, pålægges efter lovgivningen at møde i skole. I Varde kommune

mangler der tilstrækkelig viden til at se og forstå børn. Manglende lyst til skolegang

handler ikke altid om vægring, men oftest om psykiatriske udfordringer;

at undgå krav, der af gode grunde ikke kan honoreres pt eller på længere sigt
fejlplacering i klasser uden tanke på diagnose og udfordringer som følge heraf
at der ikke perspektiveres objektivt fagligt på barnet ud fra dets anamnese

Via medier og efterhånden utallige private fortællinger om oplevelser med Varde

kommune, tegner sig mere og mere et billede af Varde Kommunes manglende

børnesyn. Et børnesyn, der som ordet signalerer netop har børnene i centrum, og

hvor barnet ses i sin helhed. Vi må gå udfra, at barnet gør det bedste den kan og har

lært. Derfor har kommunen brug for en cirkulær tankegang, et helikopter perspektiv,

hvor alle sider af sagen/udfordringen belyses, frem for den lineære tankegang, hvor

prioriteringen af megen dokumentation overhovedet ikke gavner den unge. Og det er

desværre den lineære tilgang, Varde kommune sidst er konverteret til. Der vægtes

ganske enkelt ikke nok på barnets helhed , hvilket jo også må tilskrives visionen i

NPM. NPM modellen, der oprindeligt blev brugt i den private sektor, men som senere

er blevet tilpasset det offentlige virker IKKE, når det handler om mennesker.

Forandring kan være godt, men det er utroligt, at kommunen ikke er blevet klogere.

Efter år med centralisering er der stadig ingen erkendelse af, at besparelserne ikke

var realistiske, og da slet ikke ifm mennesker.

Erkendelsen af, at Varde Kommune ikke magter al ekspertise er ej heller tilstede.

Selvfølgelig kan man ikke være ekspert til det hele, men så må der være moralsk og

ærlig tilgang til at sikre expertisen i form af tilkøb hos andre, der har forstand på det.

Og ikke forsøge besparelser på børn og unges bekostning.

Set ud fra de mange artikler, der den seneste tid har været tilgængelig, tyder meget

på, at Varde Kommune har store udfordringer på området med udsatte børn og

deres familier. Kigger man lidt dybere i problematikkerne, vil menigmand nok undre

sig og sætte spørgsmål ved, om ikke der skulle ændres i politikkerne på området.

Visitation, inklusion, specialskole, ledelsesstruktur, psykologbistand, udlicitering,

økonomi, sygefravær. Alt sammen enheder, der skal gå hånd i hånd, men som ikke

fungerer, hvis faglighed, logik, logisk praksis og menneskelighed ikke kan få lov at få

grobund i det offentlige system.

De mange tusinde pædagogiske omsorgspersoner, der forsvinder på landsbasis i

samme periode, hvor der ansættes omkring det dobbelte antal akademikere får da

enhver til at tænke, at nu hopper kæden da vist af. Samtidig et stigende lønniveau

på trods af færre ansatte giver absolut ingen mening, og da slet ikke ikke, når det

oven i købet er nogle af de højest lønnede omsorgspersoner, der er forsvundet.

Eneste forklaring er, at det er ledelsestænkningen (New Public Management) der

forårsager dette, for så er alt bureaukratiet omkring dokumentationen i hvert fald

reddet.

Men hvad med vore borgere. Færre hænder kan kun give mindre hjælp i hvert fald

iflg normale regnestykker eller excel ark. Det kan da så ydermere kun konkluderes,

at det er den fagfaglige forståelse, der forsvinder med de mange pædagogiske

ansatte, og det styrende organ, der så varetages af ledelse tænkningen. Det er fint

med NPM, og udvikling på området, men det har en bagside, så her ville en analyse

med evt konsekvenser til følge være oplagt at inddrage. De fleste ved, at udvikling

afføder afvikling, mange gange desværre også afvikling af det , der fungerer. Her

skal der vurderes, så man ikke blåøjet og ukritisk klapper for udviklingen. (Her

henvises til Rapport om foranalyse af specialrådgivningen sep 2020)

Aalborg modellen, “De Flyvende Fugle”

er bagvagten for børne og ungeafdeling på Aalborg Kommune. Hvis/når et barn er

ekstremt udfordret med deraf følgende udadreagerende adfærd, så kontaktes

bagvagten, der kontakter “De Flyvende Fugle”. Teamet kommer i hjemmet og finder

en løsning i samarbejde med familien

Teamet er sammensat af kompetente medarbejdere, der positivt og med ærlig- og

faglighed tilgår opgaven. Teamet har beføjelser til at agere for barnet/ den unges

bedste.