I Finland besøgte en kollega og jeg en institution med børn fra 0 – 6 år, her arbejdede pædagoger og lærere side om side. Ligeledes havde psykologer, spec. lærer, læsevejledere, pædagogiske konsulenter m.v. deres ugentlige gang i institutionen.

Herved kunne “man” drøfte og screene elever, således at skulle de i skole, vidste man, hvad der skulle tages hånd om. Hvem der skulle starte på et specialcenter for måske senere at vende tilbage til den alm. folkeskole.

De troede på børnene – børnene lærte at tro på sig selv og på trods af forskellige bogstavkombinationer og ex. fysiske handicaps – holdes fokus på ressourcer, og der er professionelt hjælp. Der er et aktivt netværk af specialister omkring barnet.

Formålet er at udnytte barnets potentialer og sikre, at de ved, at de er vigtige og kan fungere.

Vejen var kort til hjælp, diverse eksperter besøger børnehaven ugentligt, alle voksne iagttager, hvad de ser, og hvad der sker. Gruppen af ansatte clearer af, hvad de har set m.v.. Specialisten observerer selv og laver de papirer, der skal laves. Efterfølgende holdes opfølgningsmøde, og der drøftes indsatser. Forældre inviteres til møde en gang imellem, men opdateres løbende, da har deres gang i børnehaven – dagligt.

Omkring hvert enkelt barn havde de status og mål, hvor skal vi hen. Alle havde adgang til dette – forældrene vidste det. Primære mål var at sikre børnenes sociale kompetencer. Når det var på plads, var de klar til faglig indlæring.

Venlig hilsen, Tom Arnt Thorup

Share This